Coq au Vin

Jeg har en meget stor forkærlighed for det franske køkken. Jeg elsker den meget store diversitet der er at finde i retterne alt efter hvilken region man udforsker, og ikke mindst hvor godt en meget stor del af det passer med de danske råvarer der er i sæson i længe.

En af klassikerne fra mit køkken er Coq au Vin. Det er en simpel ret som kan laves på et utal af måder og derfor passer den også fantastisk godt sammen med de ting ‘man lige har liggende’ i køleskabet mellem September og April. Vær vidst om, at dette på ingen måde er ‘den rigtige’ opskrift – blot sådan som jeg sidst kastede ting i gryden🙂

Ingredienser:

Kylling/Hane, enten en hel parteret eller et par overlår
Løg
Hvidløg
Selleri
Gulerod
Blegselleri
Champignons
Timian
Persille
Rødvin (en klassisk bourgogne er at foretrække, men hey – det her er restemad, så tag hvad du har, som ikke er for kraftig)
Bacon el. Spæk
Olivenolie
Smør
Perleløg (udeladt i mit tilfælde)
(evt. lidt Kyllinge/Hønsefond)

Tilbehør: Kartofler, Ris, el Brød går alle glimrende.

Hvis kyllingen er hel parteres den i under/overlår, vinger og bryster. Del brysterne i 2-3 stykker da de ellers er for store i forhold til resten. Krydr det hele godt med salt og peber.

Varm en god sjat olivenolie op i den store støbejernsgryde. Skær løg og hvidløg groft ud og sauter dem let i gryden, hvorefter kyllingen tilsættes.

Skær 1/3 af Gulerødder og Blegselleri ud i grove stykker og kom det med ned i gryden sammen med et par gode stykker bacon. Rør det hele forsigtigt rundt indtil kyllingen er blevet brunet lidt over det hele.

Tilsæt rødvinen – og ja, der går nemt det meste af en flaske. Du kan evt. toppe op med lidt hønsefond, hvis du vil spare på dråberne, men max 1/4 af væden skal være andet end vin.

Tilsat krydderurterne. Lad det koge op, skum af, og skru helt ned så det simre lidt i en lille times tid (alt efter mængden selvfølgelig).

Steg lidt champignons på en pande i lidt smør (evt med lidt bacon), og skær den resterende del af gulerødder og blegselleri ud i mundrette bidder.

Tag kyllingen op a gryden og fjern evt skindet – det har bidraget med hvad det kunne. Sigt væsken over i en skål og tøm gryden for alt snasket (løg, bacon, etc.), hvorefter væsken kommes tilbage i gryden sammen med kyllingen. Tilsæt champignons, gulerødder og blegselleri (og perleløg hvis du lyster) og lad det simre i 5-10 minutter.

Spis med dit valgte tilbehør og nyd en af de gode ting ved den kolde tid – simremaden!

Velbekomme.

Noter

Jeg skal blankt erkende, at i vores lille hjem med 2 personer, går jeg altid direkte i overlårene. Efter min mening er de som skabt til denne slags mad, mens bryststykker nemt bliver småtørt.

Har du ikke alle ingredienser, så gå med hvad du har. Som sagt, så er det her i min verden en gylden måde for at få lækker mad med hvad du nu har liggende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: